På Vejle Friskole underviser vi i de samme fag som i folkeskolen.
Der er dog flere traditionelle fag, der ikke optræder som selvstændige fag, fx religion og historie.

Vi har i stedet valgt at organisere undervisningen i:
Basisfag / Værkstedsfag / Emneuger / Fordybelse / Tværstimer / Tematimer

Basisfag

– Dansk
– Engelsk
– Tysk
– Idræt
– Matematik
– Fysik/Kemi
– Geografi
– Biologi

Der undervises i dansk, matematik, musik, idræt og værkstedsfag på alle klassetrin. Undervisningen i fremmedsprog starter for engelsk i 3.kl. og for tysk i 6.kl. Naturfagene fysik, geografi og biologi bliver, ligesom samfundsfag, selvstændige fag fra 7. klasse.

Der differentieres i vid udstrækning, hvilket i praksis betyder, at vi efter bedste evne forsøger at tage hensyn til børnenes forskellighed og modenhed.

Generelt tilrettelægges undervisningen så den veksler mellem klasseundervisning, gruppe- og holdarbejde, værkstedsundervisning og projektarbejde.

Valg af undervisningsform afhænger i høj grad af indhold, klassetrin og hovedgruppe.

Værkstedsfag

– Håndværk/Design
– Musik
– Billedkunst
– Madkundskab (køkken) 

Værkstedsfag dækker de praktisk-musiske fag.

Vi har blandede værkstedshold på tværs af yngste/mellemste der består af madkundskab, håndværk/design, billedkunst og leg og bevægelse. 

Fra skoleåret 2021/22 vil skolen anvende afgangsprøven i 8. klasse for valgfag med afslutning i juni.

Derudover inddeles undervisningen i følgende:

Emneuger

Hver hovedgruppe har i løbet af året flere emneuger hvor der arbejdes på tværs af klasserne indenfor hovedgruppen med fokus på forskellige tværgående emner.

Fællesemneuger

I fællesemneuger er der tradition for at hele skolen i 2 uger arbejder sammen om et stort fælles projekt kaldet fællesemneuger. Indholdet kan veksle meget. Hvert andet år har skolen tradition for at lave store opsætning af musicals hvor alle eleverne deltager. Det er gennem årene blevet til opsætning i Bygningen, musikteatret eller i Domus.

Fordybelse

Fordybelse er timer i yngste/mellemste, hvor der er tid til at fordybe sig i forskellige emner indenfor naturfag, kristendom, historie, dansk og matematik. Vi arbejder ofte på tværs af klassetrin. Samarbejde og fællesskab bliver derved en naturlig del af fordybelse. 

Tværstimer

Tværstimer foregår på tværs af årgangene i ældste med fokus på at styrke fællesskabet, at få snakket med andre end dem man går i klasse med og at finde nye venskaber. I disse timer undervises der i tværgående emner og de timeløse/obligatoriske fag.

Tematimer

Tematimer anvendes til ekstra lektioner i mange af basisfagene i ældste (ikke alle), for at give mere tid til fordybelse, projektforløb og skift i ugerne. Et par gange om året har vi tværs-tema-uger, hvor vi kombinere tværstimer og tematimer til en længere emneuge.

 

Projektopgave

I ældste arbejder vi hvert år med en tværfaglig projektopgave, for at give eleverne indsigt i projektarbejdsformen. I januar har klasserne en uge til at afvikle projektet som skal fremlægges og bedømmes. Ved bedømmelse af opgaven indgår tre faktorer, nemlig ”arbejdsprocessen, fremlæggelsen og produktet”.

Information om øvrige områder

Idræt

Idrætsundervisningen foregår i salen og i TT-parken overfor skolen. For ældste hovedgruppe foregår undervisning i indeperioden i hold, hvor en del af eleverne er i salen, mens de andre i en lejet hal ude i byen. De elever, der har idræt ude i byen, må tage direkte hjem derfra.

Generelt for idrætsundervisningen i alle klasser gælder:

  • Hvis en elev har en skade, og som følge deraf ikke kan deltage i idrætsundervisningen, skal der medbringes skriftlig meddelelse om dette fra hjemmet.
  • Eleven har dernæst ikke fri, men er med på `sidelinien` i idrætstimerne og kan evt. hjælpe idrætslæreren.

Fortællingen

Fortællingen har en central plads på Vejle Friskole. Gennem den aktive brug af lytten til sproget, bliver børnene indført i vores kulturarv.

Fortællingen forekommer i mange sammenhænge, og bl.a. på fællessamlingen, tre  ud af ugens fem dage. Gennem fortællingen, bliver børnene præsenteret for det mytiske i mennesket, og fordi fortællingen har det mytiske og folkelige som udgangspunkt, skal den i sig selv forstås som en bestemt måde, mennesker er sammen på -som en indføring i mennesket.

Musik

Musikundervisningen på Vejle Friskole er 3-delt: Obligatorisk del, Værkstedsdel og en Frivillig del:

  • Den obligatoriske del består af basisundervisning og kor i yngste/mellemste.
  • I ældste tilbydes musik som valgfag (7. + 8. klasse).
  • Den frivillige del er placeret i Vejle Friskoles egen musikskole “Stjerneskud”.

Der kan undervises i klaver, guitar, bas, trommer, solosang, begyndersamspil, orkester og korsang. Sæsonen strækker sig fra september til maj og der betales særskilt for undervisningen i musikskolen. Musikskolen viser ofte ved arrangementer på skolen udpluk fra årets musik-aktiviteter.

Læsebånd

Dage uden fællessamling starter dagen kl 8.10 – 8.30 med et (læse)bånd.

Fællessamling

Flere gange om ugen er der fællessamling på tværs af alle klasser i salen. Her er der dagens fortælling og sang, og er der informationer af betydning for dagen, gives de her af lærere eller børn.

Inklusion – fagligt og social

På skolen afsætter vi hver år et antal timer, som kan bruges til at fremme god inklusion både fagligt og socialt. Timerne sættes i gang, der hvor behovet er størst. Det kan være en klasse, som har brug for et forløb med særlig opmærksomhed på deres sociale trivsel, eller det kan være en enkelt elev, som har det svært. Ofte kommer snakken om inklusion til at dreje sig og timer, men inklusion er først og fremmest en måde at se verden på. Vejle Friskoles værdier tager netop fat om behovet for at se det enkelte barn og understøtte deres trivsel og udvikling og det er det inklusion handler om. Vi lykkes som skole bedst, når
alle parter elever, ansatte og forældre bakker op om at alle børn skal lykkes uanset, hvem de er eller hvordan de er.

Til dette arbejde hører også en stor viden om, hvordan man kan understøtte god inklusion og her er alle ansatte klar til at arbejde med, samtidig med at flere ansatte har særlige uddannelser inden for dette felt.
I forhold til den faglige inklusion er det vigtigt at tage udgangspunkt i undervisningsdifferentiering. Det sikrer, at alle børn bliver undervist, på det faglige niveau, de er på en del af tiden. Der vil altid være behov for at der også er fælles undervisningsforløb for alle elever.