Antimobbestrategi

Antimobbestrategi
Fra den 1.9.2017 er det lovpligtigt for friskoler at have en antimobbestrategi, som viser, hvad skolen gør for at forebygge mobning, og hvad skolen gør, hvis mobning opstår.
Vejle Friskole har vedtaget følgende plan i august 2017.

Hvad er mobning?
DCUM ”Dansk Center For Undervisningsmiljø” har denne definition, som vi tilslutter os.
Mobning er et forsøg på at skade et andet menneske og udelukke denne fra fællesskabet. For eksempel en enkelt elev i klassen.
Mobning kan ske ved, at et enkelt menneske udpeges som mærkelig og dermed ikke som en del af gruppen. På den måde skader man et andet menneske, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe, skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop.
Når man mobber, bruger man sin magt i gruppen på en meget negativ måde: Man gør sig til herre og dommer over en anden person, som man forsøger at skade. For at noget kan kaldes mobning forløber det over længere tid.

Fællesskabet
Ved et trygt fællesskab forstår vi et fællesskab, hvor alle udviser gensidig respekt for hinanden, og hvor alle tillægges betydning for fællesskabet.
På en lille skole med små årgange og en høj grad af samarbejde årgangene imellem, har vi et godt udgangspunkt for at opnå et trygt fællesskab.
Det trygge fællesskab anser vi for en forudsætning for ”at turde turde”, og det er ofte det der bringer barnet videre i en positiv udvikling.
Man tør stille spørgsmål, tør ”dumme sig”, være uenig eller kritisk –uden det får negative følger for barnet.
Et trygt fællesskab giver plads til forskellighed.
Barnet i den sociale ramme
Vi anser det for væsentligt, at barnet deltager i fællesskabet – såvel det nære – klassen og skole, som de fjerne – nationalt og internationalt. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at barnet lærer at respektere sine medmennesker, samt handle ansvarligt indenfor de normer, der opstilles i fællesskabet. Det er vigtigt, at barnet oplever glæden ved og resultatet af at løse en opgave i fællesskab –at ”vi” bliver et lige så vigtigt begreb som ”jeg”.
Opdragelse til demokrati
Vi opfatter en ”demokratisk skole” som en skole der er demokratisk styret og hvor alle i det daglige samvær præger hinanden i en demokratisk retning.
Styring af skolen er baseret på en dialog mellem lærere, ledere, forældre og børn og hvor alle parter har reel indflydelse.
Undervisningen er baseret på gensidig respekt. Vi lægger vægt på, at alle bliver hørt og taget alvorligt. Børn og forældre skal have mulighed for at præge undervisningen, samtidig med at lærerens rolle, ansvar og kompetence er klar.
• Vi anser det for vigtigt, at undervisningen bygger på en åben dialog mellem lærer og elev.
• Det er derfor vigtigt
o at undervisningen lægger op til selvstændig stillingtagen.
o at der er rum for gensidig konstruktiv kritik.
o at læreren vedkender sig sin rolle og autoritet.
• Skolen accepterer ikke alle holdninger, men vil indenfor en demokratisk ramme bearbejde moralske og etiske spørgsmål.
Mellemfolkelig forståelse
Ved at lære andre kulturer at kende, kan ens egen kultur beriges og fordomme undgås. Vi anser derfor mellemfolkelig forståelse som vigtigt. Mellemfolkelig forståelse opnås bl.a. gennem sprog- og kulturrejser.

Digital dannelse forebygger digital mobning
På Vejle Friskole er digital dannelse
– At kunne navigere som individ i samfundet
– At kunne begrænse brug/afhængighed
– Husk stadig kildekritik – hvem er afsenderen
– Forståelsen for at ”Nettet” er rigtige mennesker.
– Forståelse for hvad man kan skrive/filme – hvad kan deles
– Kritisk sans: for selvet, fællesskabet, og i fht. Læring/udvikling
– Procesorientering: at turde være i det, vi lærer også af fejl
– Undervisning i netetik, f.eks. børns vilkår
– At kunne navigere værdibaseret
– Alm. dannelse, respekt omsorg

Handleplan ved mobning
I tilfælde af mobning involveres straks implicerede parter, børn, lærere, forældre og skoleledelse.
Der afholdes et møde med de nødvendige deltagere, som sikrer at alle parter, som er involveret, bliver hørt. I fællesskab laves en handleplan, som har som overordnet mål at stoppe mobningen, men også indeholder aftaler om, hvem der løser opgaverne i den forbindelse.
Alle involverede vil indgå i handleplanen og have opgaver forbundet med det kommende arbejdet.
Der aftales opfølgende møder for at sikre den nødvendige progression. Der er i hele processen fokus på børnenes perspektiv, og de voksne parter skal først og fremmest have fokus på at arbejde ind i denne kontekst.