Vi ser det som noget positivt, at børnene kan vælge til og fra, og at de har en høj grad af frihed og medbestemmelse. Børn udvikler sig og vokser ved at kunne tage gode beslutninger for sig selv.
Om SFO’en
Praktiske Informationer
Indmeldelse
Indmeldelse sker gennem skolelederens kontor. Gerne i forbindelse med indskrivningen til førskole eller børnehaveklassen. Der kan også rettes henvendelse til personalet i SFO for indmeldelse
Pris og betaling
Se længere nede på siden.
Udmeldelse
Udmeldelse skal ske ved udgangen af en måned med 3 måneders varsel.
Åbningstider
Se nederst på siden
Afhentning
Ved dagens afslutning forventer vi som personale, at Jeres barn siger farvel til en medarbejder i SFO.
Pædagogikken
I SFO sætter vi en ære i at starte al udvikling dér, hvor børnene er, og igennem et aktivt og virksomt samspil med en kompetent voksen, udfordre børnene til at opnå det næste skridt i deres nærmeste zone for udvikling. Vi er os bevidste om at børnene er unikke individer hver især, og at de også samtidig er en del af det forpligtigende fællesskab. Vort mål er at understøtte børnenes emotionelle, motoriske, kognitive og sociale udvikling efter bedste evne.
I SFO´ en prioriterer vi, at børnene får lov
til at holde fri i deres fritid:
- Fri til at være.
- Fri til at lege efter egne ønsker.
- Fri til at danne venskaber og dyrke disse.
- Fri til at lære andre sider af sig selv og andre at kende i det tempo, som man magter.
- Fri til at finde ud af at administrere egen fritid (vælge til og fra, sige til og fra, mærke efter).
- Fri til at søge kompetente voksne for omsorg, nærvær, verbal og emotionel kontakt m.v.
Konflikter og handlekompetencer
Tackles konflikter på en konstruktiv måde, kan de være med til at øge børnenes handlekompetencer. Derfor arbejder vi i SFO med konflikter (og andre oplevelser) på denne måde:
- Hvert enkelt barn fortæller efter tur sin oplevelse af tingene.
- Hvert enkelt barn skal lytte opmærksomt på den andens version af tingene.
- Børnene reflekterer: Hvad kunne du i situationen have gjort anderledes, for at det hele var endt godt?
- Hvert enkelt barn fortæller dette til de øvrige implicerede.
- Hvert enkelt barn lytter og tager imod den andens refleksion.
- Vi afslutter og spørger, om der er brug for at vende øvrigt.
- Børnene anerkendes for deres konstruktive tilgang til situationen, og vi leder børnene videre i hverdagen.
Forældresamarbejde
Vores samarbejde med Jer som forældre ser vi gerne bygger på åbenhed, tillid og respekt. I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er noget der undrer Jer, eller noget I ønsker at spørge om. Tag også gerne kontakt til os, hvis der er nogle oplysninger om Jeres barn, det er hensigtsmæssigt at dele med os.
I SFO på Vejle Friskole ønsker vi at understøtte børnenes autonomi og handlekompetence. Vi møder børnene med tillid, og derved tager børnene ansvar. Dagen byder derfor på mange aftaler mellem børn og voksne, hvorfor I som forældre altid skal sætte god tid af til at hente Jeres børn i SFO. For os er det naturligt, at børnene har et stort areal at færdes på, og så længe børnene gør det ansvarligt og udviklende, bevarer de denne frihed. Der kan derfor være dage, hvor I som forældre skal i skoven, i salen, på boldbanen, i Førskolen, rundt i klasserne eller i værkstedet for at finde Jeres barn. Vi ser det som noget positivt, at børnene kan vælge til og fra, og at de har en høj grad af frihed og medbestemmelse i forhold der vedrører dem direkte i dagligdagen. Denne udviklende tilgang til børnenes læring og trivsel kan I være med til at understøtte ved at have god tid til at hente Jeres børn i SFO. Tak.
Vel mødt i SFO på Vejle Friskole!
Mød personalet
Ud over det faste personale har vi også tilknyttet nogle af skolens ældre elever, som hjælper med at forestå aktiviteter omkring SFO børnene om eftermiddagen. På denne måde arbejdes der med overlevering af lege, normer, værdier og kulturelle elementer fra de ældre børn til de yngre i en tryg og udviklingsorienteret ramme.
Pris og betaling
1 barn
1.585 kr.
Pr. måned2 børn
2.642 kr.
pr. måned3 børn
3.170 kr.
Pr. månedBetalingen reguleres med 3 % pr. 01.08.
Betaling for SFO pasning på feriedage/-uger skal ske til:
Reg. nr.: 0758 Kontonr.: 3223906302.
Husk at notere barnets navn og klasse ved indbetaling. Tak.
Åbningstider og kontaktoplysninger
Åbningstider
Morgenpasning 07:00 – 08:00
Alm. åbningstid 12:30 – 16:45
Ferieåbningstid 07:30 – 16:30
Kontaktoplysninger
Adresse Horsensvej 41E, 7100 Vejle
Telefon 51446327
Email vejlefriskole@vejlefriskole.dk
Morgenpasningen varetages af børnehaveklasselederen.
SFOen holder lukket i alle skolens ferier på nær de første 2 uger og den sidste uge i sommerferien hvor åbningstiden er 7.30 – 16.30. Derudover har SFO åbent en dag i forbindelse med juleferien.
Se feriekalenderen for nærmere info.